Bootcamp
Hvad er Strongwomen 50+ bootcamp?
Strongwomen 50+ bootcamp er et 10 ugers styrketræningsforløb specielt tilrettelagt for kvinder i 50’erne, som drømmer om at få kroppen ommøbleret, blive stærkere indeni og fastere udenpå.
Et 10 ugers styrketræningsforløb specielt tilrettelagt for kvinder i 50’erne, som drømmer om at få kroppen ommøbleret, blive stærkere indeni og fastere udenpå.
Designet til at få dig godt i gang med træning og planlagt som et grundkursus i en træningsform, der styrker hele din krop, hver gang vi træner og skaber resultater på den lange bane.
Sammen skaber vi struktur på din træning og du vil lære de enkelte øvelser at kende helt fra bunden af, hvad gør de godt for og hvordan styrketræning udføres korrekt. Vi arbejder desuden med balanceøvelser og har indlagte konditionsintervaller, så du vil forbedre både din styrke og konditon på disse 10 uger.
Hos strongwomen foregår al træning med håndvægte og kettlebells, og du vil lære korrekt teknik fra bunden af. Programmet er sammensat så det er effektivt og tilpasset kvinder midt i livet, der vil tones og styrke hele kroppen. Det er altid den enkeltes dagsform, der bestemmer intensiteten af dagens træning, og du kan derfor fint deltage selv om du måtte have have skavanker eller gamle skader, der skal tages hensyn til, så kom glad!
Hvordan foregår det?
Vi tilstræber at kunne hjælpe dig i gang, når motivationen, tiden og lysten er der, så derfor kører vi med løbende optag på følgende bootcamphold:
Mandag og onsdag kl. 09 – 10
Mandag og onsdag kl. 16.15 – 17.15
Mandag og torsdag kl. 19.30 – 20.30
OBS: Der er løbende optag på holdet, så du kan komme i gang, når det passer dig. Prisen for 10 ugers bootcamp er kr. 5000,-
Du har mulighed for ratebetaling, blot du gør opmærksom på det ved tilmelding.
2000 kr. ved tilmelding
1500 kr. ved 2. rate
1500 kr. ved 3. rate
Hele beløbet kan selvfølgelig også betales ved tilmelding.
Skriv eller ring, hvis du vil sikre dig en plads eller hvis du har spørgsmål.
MINI KICK-OFF 2 timer
Den første gang er et mini kick-off kursus på 2 timer, hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende.
Her vil du få en del basisviden om udstyr og øvelser og vi snakker om og øger dit basale kendskab til de forskellige øvelser.
For mange er det nyt, at træne med frivægte som håndvægte, kettlebells og stænger. Derfor snakker vi en del om god teknik og sikker håndtering. Ligesom du får viden om, hvor øvelserne virker og hvorfor de er effektive og værd at bruge tid på.
Her er ekstra god plads til spørgsmål og til at finde den rette startvægt til den hver deltager. Nogle starter med kropsvægt i enkelte øvelser fordi de er mere trygge ved det til en start. Døjer du med skavanker eller gamle skader er der også mulighed for at vælge varianter af øvelser der er mere skånsomme, der findes løsninger på det meste.
Det er altså helt individuelt, hvor man starter alt efter erfaring og styrke. Det er derfor jeg har valgt at kalde træningsformen for teambaseret personlig træning. På kick off får du også lært gode elastikøvelser der er nemme at lave hjemme og som er gode at lave mellem træninger, de er simple, men alle pigerne er fan!
Herefter forløber træningen i 10 uger.
Du træner 2 timer ugentligt a ca. 1 times varighed. Du vælger 2 faste ugedage og et fast tidsrum for din træning, så du kan følge det samme hold i de 10 uger. På bootcampen sørger vi for udfordringer i form af sværhedsgrad i øvelser, vægtbelastning og gentagelser der er tilpasset netop dit niveau. Så her er altså virkelig plads til alle, der har lyst til forandring. Så uanset om du er komplet nybegynder i forhold til styrketræning eller om du bare har holdt en (lang) pause er dette kursus tiltænkt dig.
Så kom glad, du vil ikke fortryde det.